En himmelsk smagsoplevelse!
Lækre stegte svampe i cremet flødesauce toppet med sprødstegt skinke er den perfekte frokostret eller forret til dine gæster.
Tidsforbrug:
Forberedelse: 10 min.
Tilberedning: 30 min.
Ingredienser:
Svampesauce
- 600g svampe (jeg bruger mærke mark champion)
- 1 stort løg
- 1 dl vand
- 1/2 bullionterning (grøntsags)
- 4 dl piskefløde (brug en ordentlig fløde på 38%, det kan smages!)
- 25g Smør
- Salt og peber
- Evt. lidt majsstivelse (eller jævning)
Smørstegt brød
- 4 skiver godt franskbrød
- 75g smør
Topping
- Lidt olie
- Tørret skinke (kan erstattes af god bacon)
Fremgangsmåde:
- Rens/rengør svampene og skær dem i kvarte.
- Hak løget fint.
- Smelt smøret i en sauterpande eller en gryde, og svits løg og svampe ved middelhøy varme til væsken er fordampet. Svampene må gerne tage lidt farve.
- Tilsæt vand, fløde og bullionterning - lad herefter saucen koge, hvorefter du skruer end til middel varme.
- Lad saucen simre og koge ind til den er lækker cremet - her er det forskelligt hvor meget sauce man ønsker syntes der skal være, og du kan her vælge at tilsætte lidt majsstivelse.
- Smag til med salt og peber
- Skær skinke i strimler
- Varm lidt olie på en stor pande (en størrelse der passer til de 4 skiver brød) og steg skinkel til den er sprød og lad dem herefter dryppe af på et stykke køkkenrulle.
- Nu skal du i gang med brødet. Smelt smør på en middelvarm pande (brug den fra din skinke, så får du smagen med) og steg brødskiverne til de er gyldne og sprøde på begge sider.
- Anret brødskiverne med en god portion svampesauce og top med sprød skinke
God appetit! :)


